dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Hofor bevarer værdifuld betonarkitektur
Indgangene, der står som betonbobler, skal bevares på toppen af anlægget.
Foto: Peter Madsen

Hofor bevarer værdifuld betonarkitektur

Ib Lundings ikoniske vandbeholderanlæg i Tinghøj bliver nu ført ind i det 21. århundrede.

KØBENHAVN: Tinghøj Beholderanlæg, en fredet hjørnesten i Københavns vandforsyning, skal nybygges, så Hofor fortsat kan levere drikkevand med høj forsyningssikkerhed. Bl.a. skal Ib Lundings indgangstårne fra 1930'erne flyttes med ind på det nye beholderanlæg.
 
Tinghøj Beholderanlæg har været i drift siden siden 1930'erne, men er dog så nedslidt, at Hofor nu har valgt at nybygge det. Opgaven med at projektere det nye anlæg er tildelt Cowi, der arbejder frem mod at have det klar i 2031.

Løsningen indebærer både en ny måde at bruge de gamle beholdere på og en helt ny beholder, men begge dele skal bidrage til at bevare Ib Lundings betonarkitektur. Samtidig skal det nuværende anlæg holdes i drift under hele byggeperioden, så vandet fortsat kan løbe i københavnernes haner.

Forsyningssikkerheden er alfa og omega 

Tinghj_beholderanl_krediter_Peter_M_Madsen_2 Der er sket meget med både Københavns befolkningsudvikling og kravene til sikkerhed i arbejdet med drikkevand, siden Tinghøj Beholderanlæg blev bygget i 1930'erne. Derfor har der løbende været behov for at reparere og tilpasse anlægget til nye krav, men med det nye anlæg sigter Hofor på at sikre kapacitet nok til de næste 75 år.

Tinghøj Beholderanlæg fungerer som en buffer på ca. 200.000 m3 eller ca. 2. mio. menneskers forbrug på en dag. Anlægget er med til at sikre vand nok i hanen, selv når alle står og tapper vand til morgenkaffen, brusebadet eller æggekogningen, og det er typisk mest fyldt mandag morgen, men lageret varierer med mange tusind m3 i løbet af ugen. Det nye anlæg vil have en kapacitet på 225.000 m3.

En stor del af opgaven med at nybygge beholderanlægget består i at bibeholde det karakteristiske arkitektoniske udtryk, som Ib Lunding skabte i 1930'erne. Indgangene til vandbeholderne står som betonbobler på en græsplæne, og selvom en række af beholderne skal igennem en større ombygning, hvor loftshøjden skal hæves, skal indgangene bevares på toppen af anlægget.

Fotos: Peter Madsen

Tinghj_beholderanl_krediter_Peter_M_Madsen_3 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.